Den nye
Kundalini Yoga Uddannelse
København 2019
Den nye
Kundalini OPLEVELSE
  2020 - THE YEAR FOR THE BIG RE-SET

* Opstart marts 2021 og finder sted i ONLINE

I løbet af 2020 er kundaliniyogaverden,  som jeg kender den, fuldstændig  forandret og kort tid efter brød Coronavirus ud verden, som vi kender den var borte.

I kundalinyogaverdenen kom troværdige fakta om bl.a. seksuelle overgreb mod kvinder og børn, magtmisbrug mm. af Yogi Bhajan til lyset. Flere tusinder trådte frem og berettede om magtmisbrug, overgreb fra andre lærere og en korruption i fundamentet af de mange organisationer skabt af Yogi Bhajan kom til lyset. En uafhængig undersøgelse af påstandene er i gang. 

Derfor er det første gang, at kundaliniyogauddannelsen udbydes i hele verden med denne helt ny viden og bevidsthed.

Måske har du allerede hørt om vores kundaliniyogauddannelse, der har eksisteret i Danmark siden 2012?  

 

Måske ikke… 

Uddannelsen har fået endnu et kæmpe løft, hvor vi inkluderer hele vores tidsånd både ift. Corona og Yogi Bhajan, og du kan nu komme med på denne helt unikke, nye og udgave.

Vi går nu endnu dybere, og du får adgang til endnu mere af Pernille Dybro’s unikke viden, erfaring og vibration. 

ONLINE træningen indeholder meget mere end den traditionelle kundaliniyogauddannelse og er derfor designet til dig, der vil arbejde mere i dybden og have et bredere spektrum af redskaber med dig ud i din egen praksis, din undervisning og dit liv. 

Med denne nye udgave af lægger jeg og mit team særlig stor vægt på, at de deltagere, der er klar til at leve i overenstemmelse med den nye tids vibration og ærer vigtigheden af fællesskaber. 

Derfor er det at skabe og lede fællesskaber med en høj vibration nu også en del af træningen.

Din primære underviser på er mig, Pernille Dybro - den eneste dansker, der er certificeret i kundaliniyoga på højeste niveau. Det betyder, at minimum 50% af undervisningen foregår på dansk. 

Det er vigtigt, fordi dansk har en helt særlig vibration. 

På den måde forstår du ikke bare med hjernen - men med din krop og dit hjerte.

Visdommen og læren integreres ganske enkelt i dit system på et dybere niveau. 

Der er ingen tvivl i mit hjerte om, at yogaen og mantra-medicinen VIRKER. Jeg har været vidne til flere tusinder af mennesker, som er blevet rigere i krop, sind og sjæl af disse teknikker. Og min egen rejse på 25 år taler for sig selv.

 

Som underviser på kundaliniuddannelsen OG som ELEV kræver det, at vi tager stilling til og være med skygger såvel som alt lys.

 

Det er for mig hele essensen af The Aquarian Teacher – at vi lærer at være mere autentiske, sande, gennemsigtighede og bevidste. 

 

Og DU skal selvfølgelig gøre dit eget due-diligence – før du påbegynder rejsen ind i universet af kundaliniyoga, bevidsthed og fællesskab.  

Jeg elsker yogaen og hvordan den har ændret mit liv – og jeg glæder mig til en helt ny kundaliniyogauddannelse, hvor vi gør det BEDRE.  

 

Et stort og spændende stykke arbejde ligger forud for organisationen. Og på mange måder føler jeg , at den nye kundaliniuddannelse har været i gang med den proces i flere år allerede.

 

Men umiddelbart føler jeg mig helt overbevidst om, at det er det rigtige at arbejde videre med teknologierne at bearbejde grundlaget, lede organisationen ind i det 21 århundrede og stoppe gurudyrkelsen. Og at dette er en opgave, der involverer os alle – på hver vores måde.

I 2021 er ONLINE træningen delt over 6 måneder og 1 uges INTENSIV hver dag  online undervisning, som giver mulighed for fordybelse.  Modulerne, formen og vores intention om at gå dybere, kan du læse i indholdet her på siden. 

Denne ONLINE træning skabes, mens vi går den sammen!

Og DU kaldes på, at være med i denne proces.

 

* Hvis dette taler til dig, så er du velkommen til at ansøge om en plads allerede nu.

Du kan finde mere information om uddannelsen indhold på denne side.

 
 

Stedet vi mødes

Hjemme hos dig - hjemme hos mig. 

Undervisningen foregår via zoom med støttegruppe på Facebook.

 

Du er dit eget spejl

Den nye kundaliniuddannelse består af:

  • De timers selvstudie, du vælger at prioritere.

  • 30 timers online LIVE studie (som selvfølgelig kan ses efterfølgende, hvis du er forhindret) og efterfølgende fælles online fællesskab, hvor der er 6 månedlige møder (ét hver måned).

 
"Yoga is the journey of the self, through the self, to the self.” 
The Bhagavad Gita
Din investering i dig

I 2020 har vi globalt været vidne til og levet i en tid hvor tab af liv, arbejdspladser og de flestes økonomi er presset. 

 

Præcis derfor har jeg valgt, at holde prisen så lav som mulig! 

I en verden efter Corona har vi brug for endnu flere mennesker med en særlig viden og med teknikker, rummelighed, et åbent hjerte og ekspertise indenfor kropsbevægelse (fysisk yoga), afspænding, åndedrætsteknikker, meditation og kærlighed,- og derfor skal uddannelsen lige NU, udbydes til en pris, hvor de allerfleste kan være med.

Prisen for er 5.995 kr. , som betales ved tilmelding.

 

Såfremt  du har ansøgt via den online formular, vil Pernille vil kontakte dig med henblik på en optagelsessamtale, som foregår telefonisk.

Afbestillingsbetingelser:

Din tilmelding og fuldbetaling er bindende og tilbagebetales ikke ved framelding.

Indbetalinger kan ske ved bankoverførsel, som du vil modtage ved tilmelding (husk at sikre, at du skriver navn på din overførsel).

Vælger du at stoppe træningen før tid, fritages du ikke fra de økonomiske forpligtigelser, da vi ikke kan tilbyde din plads til en anden. 

Kan jeg forvente ekstra udgifter til uddannelsen?:

  • Som led af uddannelsen skal du selv deltage i 10 undervisningstimer (af 1,5 times varighed).De 10 undervisningstimer tages hos forskellige undervisere, hvor du har mulighed for det.
     

 

Ofte stillede spørgsmål


Hvis jeg bestemmer mig for at hoppe fra undervejs, kan jeg så få mine penge tilbage?


Nej det kan du ikke!Når du har tilmeldt dig og påbegyndt rejsen, binder du dig for betaling af hele kurset.

Når vi siger ja til dig, giver vi nemlig dig en af pladserne, denne plads er nu din og kan ikke overtages af en anden undervejs.

Jeg er ikke så tryg ved teknik – hvordan fungerer et online yogastudie?

 

Det er super nemt.

Du får et link med adgang til vores online yogastudie, og så logger du bare ind via din computer, telefon eller en anden enhed og wupti, så sidder vi inde i det samme ”virtuelle” mødelokale og kan se og høre hinanden. Vi anbefaler, at du opholder dig et sted med fred og ro, når vi mødes online. Ligesom de fleste også har glæde af et par høretelefoner.  

 

Vi opfordrer dig også til at prøve at logge på senest en uge før vi mødes online første gang. Hvis du mod forventning skulle opleve nogle tekniske problemer, er vores assistenter klar til at hjælpe dig og har på den måde god tid til vejlede dig i ro og mag.  

Hvor lang tid, har jeg adgang til det online materiale og Facebook gruppe?

Det har du i 12 måneder.